Coffee & Comwell

En rigtig dejlig dag er ved at være slut – først var manden og jeg på kaffebar i Smallegade på Frederiksberg og derefter tilbragte vi hele dagen her:

20120225-230238.jpg
Comwell Borupgaard!
Vi havde fået en smartboks for længe siden, men havde ikke rigtig fået taget os sammen til at få booket hverken barnepige eller wellnesssted og da boksen udløb 1. marts, skulle det jo snart være.
For mit vedkommende er det jo ikke nyt, men det var mandens debut med ansigtsbehandling og håndmassage, som var de behandlinger vi havde valgt – og jeg tror da ikke det er sidste gang han er med på det 🙂
Stedet emmer af hygge og ro så det kan varmt anbefales til en lille kæresteudflugt.

Udgivet i today | 6 kommentarer

Skuddag!

Lige et check-in med outfit fra i går fra et sted på motorvejen udenfor Frederiksberg. Vi er på vej til farmors fødselsdag og var kun lige hjemme (og i computer-kontakt) meget kort, for at smide tasker med tøj samt gaver i bilen.

20120224-170159.jpg
Jeg har leget lidt med Snapseed, så billedet er lidt spøjst :), men det er Sand strikkjolen, en cardigan fra Forrest & Bob og laksko fra H&M.
Ja det er utroligt, hvad man kan proppe ind af “legetøj” i en smartphone 🙂

– og husk, hvis i mangler handsker eller silkestrømper… nå ja, eller en mand er det i dag i skal ned på knæ.

Rigtig god skuddag/fredag i skønne kvinder 🙂

Udgivet i today | Tagget | 6 kommentarer

Blåbærdrøm og tøseklub

Jaiiii – kagen blev rigtig god, og den kom også til at se forholdsvis fin ud.

Hvis I har lyst til at prøve den, er opskriften her.

I dag har jeg ud over at spise kage, lavet tunmousse – og inden dette udvikler sig til en madblog, skynder jeg mig at fortælle hvorfor 🙂

Jeg er med i Ladies Circle, som er en verdensomspændende pigeklub og i aften skal vi holde et servicemøde, hvor vi samler penge ind og giver til et godt formål. Normalt får vi lækker mad, som nogle andre har lavet til os (rigtig hygge-slappe-aften) men i dag skal vi, for at samle så mange penge ind som muligt, selv stå for maden.

Der ud over skal vi medbringe 3 gaver samt nogle af vores egne ting vi ikke bruger mere. Og med alt dette skal vi lave bingobanko. Det bliver spændende at se hvordan aftenen bliver og på hvor meget vi får samlet ind.

 

Udgivet i today | 10 kommentarer

22-02-12

Dagens store bedrift er bagning af Mette Blomsterberg-kagen: Chokoladekage med blåbærcremeskum – jo jo – og så er det faktisk kun forberedelserne jeg har lavet. Kagen er nemlig først til i morgen og skal først…. anrettes inden servering.

Hvilken teeser hva’?

Hvis den er god får I selvfølgelig opskriften samt et billede (nu er det jo ikke helt nemt, at gå selveste Mette i bedene…. så jeg tager ingen chancer)

Al kagebagningen er foregået i nedenfor viste outfit. Det lykkedes mig at få taget mig et outfitbillede, hvor jeg er nogenlunde tør 🙂 jeg har nemlig nået at blive godt gennemblødt indtil flere gange i dag – note til mig selv…… Husk regntøj…. ALTID…. du bor i våde Danmark!

Jeg havde bare sådan lyst til lidt lyse farver samt at få prøvet tørklædet, som er fra Mia Petra og købt for et gavekort, der var ved at udløbe 🙂 Det er lidt specielt i farverne, men jeg synes det passer godt til min ansigtsfarve…. og det tæller jo lidt.

Esprit skjorte, Rosemunde cardigan, Soya nederdel & LDBK støvler

Udgivet i new stuff, today | Tagget , | 8 kommentarer

Seven of Jussi

Det plejer at være i vinterhalvåret jeg får læst mest, men i år har jeg ikke været så aktiv på den front. Det er ikke fordi jeg mangler bøger (har engang været med i en bogklub og kunne slet ikke få hold på køberiet) jeg har bare manglet de helt rigtige anbefalinger – for jeg har ikke læst en bog, jeg ikke kunne lægge fra mig, siden Stieg Larsons bøger om Salander.
Nu tror jeg imidlertid, at jeg har hørt nok anbefalinger af Jussi Adler-Olsens bøger til at gå i krig – og heldigvis havde Bedstemor et lille lager, jeg bare kunne slæbe hjem (tror kun der mangler en, for at være alt han har skrevet)

20120221-220547.jpg
De er ret tykke – så jeg er lidt spændt på, om jeg har til flere år her, eller om jeg bare sluger dem – som jeg har hørt man gør.
Har I læst nogle af dem? Er de lige så fantastiske, som rygterne siger?

Udgivet i new stuff | 10 kommentarer

Vejret…..

Jeg synes, at mine indlæg de sidste mange dage har indbefattet vejret – ikke godt – når det tages i betragtning at definitionen på, at man er ved at blive gammel er, at man tit taler om vejret……… MEN hvad sker der lige for det vejr… vi havde jo aftalt at foråret var på vej og så er man alligevel ved at blive blæst af cyklen både til og fra zumba.

Heldigvis havde jeg husket at jeg, på arbejdet i dag,  skulle være meget udenfor og havde fået helt rigtig påklædning på 🙂 Overtræksbukser, støvler og varm jakke – det slipper i dog få at se og får i stedet et billede af “indendørs-look’et”

Part Two skjorte og jakke, H&M jeans, sandwich bælte og Fly støvler

Guitaren  er mandens gamle, som yngstesønnen havde lånt for at fuldføre sit outfit som rockstar til dagens fastelavnsfest. Han var noget så sej, med ørering, ring og skull-tørklæde.

Udgivet i today | Tagget , | 6 kommentarer

Sølv i regnen.

Trods det at solen i dag skinner fra en skyfri himmel er det ikke varmt og det blæser helt utroligt… min løbetur var derfor en blandet fornøjelse :-/ Jeg startede heldigvis i modvind og det gjorde det sjovere og sjovere… (læs: dernæst sidevind og til sidst medvind)

I går var vi i Aalborg – primært for at hente vores skønne drenge hjem fra Bedstefar og Bedstemor, men også for at se lidt på byen!

Jeg er født og opvokset i Aalborg og boede der indtil jeg var 25 og færdig med at læse på universitetet. Især i studietiden benyttede vi os meget af byens goder, så som caféer, museer, butikker og ikke mindst Jomfru Ane gade (og jeg er faktisk så gammel, at jeg kan huske, gaden fra dengang, hvor der stadig var butikker der….. nå, ja… én i hvert fald – “Krikken” en hestebutik, som var velbesøgt at hele byens tøsepigebørn)

Any way…. manden og jeg elsker at genbesøge Aalborg og mindes vores studietid 🙂

Et af dagens andre formål var at se lidt nærmere på en expressomaskine og få os en lækker kop kaffe hos nogle af landets bedste baristaer. Hvis du ligesom jeg elsker kaffe og en gang imellem kommer til Aalborg er Behag din smag et besøg værd. De serverer også de lækreste muffins 🙂

Det eneste der ikke var helt med os var faktisk vejret, som var både gråt og vådt og derfor var jeg også iført min gamle sølvregnfrakke 🙂 Jeg er ret vild med den, især fordi den lyser så fint op i alt det grå og det ser faktisk så fint ud, når regndråberne løber ned af den.

Udgivet i today | Tagget | 8 kommentarer